Bue typer

Der findes flere forskellige typer buer til bueskydning. Den mest anvendte konkurrence bue, og den eneste repræsenteret ved de Olympiske Lege, er den såkaldte recurvebue. Recurvebuen er udstyret med monterede sigtemidler og stabilisatorer, som gør den ekstrem præcis, og derfor oplagt til konkurrence skydning. Det kræver rigtig meget træning og diciplin, at blive god med en recurvebue, der der er en del teknik der skal indøves.

Recurvebuen fåes også i en barbue udgave, som er samme type bue, men uden sigtemidler. Barbuen bruges til instinktiv skydning.

En anden populær, men lidt mere teknisk avanceret bue, er compoundbuen. Den er mindre og lettere end recurvebuen, men er alligevel en god præcisionsbue der skyder en høj hastighed. Denne bue type er den mest anvendte til jagt, da den er præcis og samtidig let at have med i forskelligt terræn.

Den sidste bue der skal nævnes, er langbuen. Den er en af de mere traditionelle og enkle buer. Det er denne type bue man har fundet, stammende tilbage fra oldtiden. Den består af en cirka 180 cm lang bue, lavet af træ. Den blev oprindeligt brugt til jagt, men fik sidenhen en ny funktion i middelalderen, hvor englænderne brugte den med succes i Rosekrigene og Hundredeårskrigen mod Frankrig. Det er langbuen, vi ser i de gamle engelske fortællinger om Robin Hood, den lovløse helt, der tager fra de rige, og giver til de fattige.